Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Accounts Payable Team Lead

PRO&CO A/S

Herning, Vestjylland

Indrykket
30-11-2023

Del dette job

Kontakt
PRO&CO A/S
Sevelvej 51
7830 Vinderup
Tlf
96603203
Kontakt
Kristian Reinevald
7451 Sunds
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-11-2023
Udløber
25-01-2024
Kviknummer
LJA-85138397
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Sundhed

KYOCERA UNIMERCO producerer og sælger skærende værktøjer, måleværktøjer og værktøjer til befæstelse. Kvalitetsprodukter og rådgivning optimerer kundernes produktion og reducerer dermed deres omkostninger. Der er ca. 770 medarbejdere i Europa og USA, som arbejder som ét godt hold med plads til individualister. Dygtige, interesserede, ansvarlige og humørfyldte medarbejdere er det vigtigste for den fortsatte fremgang og trivsel. Vil du være med?

Har du en brændende interesse for kreditorområdet, er nysgerrig på ny teknologi og har evnerne til at optimere processer, så kan det være dig, vi er på udkig efter til dette teamlederjob, hvor du får ansvar for koordinering og ledelse af 4 personer i kreditorteamet.

Teamet og opgaverne
Du bliver en del af en fagligt kompetent og velfungerende økonomiafdeling, der består af 14 dygtige og humørfyldte kolleger. Økonomiafdelingen i Danmark varetager alle økonomiopgaver for Kyocera Unimercos tre selskaber i Sunds, samt udvalgte økonomiopgaver for de udenlandske mindre selskaber. I koncernens større selskaber i udlandet er der lokale økonomiafdelinger. På flere områder agerer finans DK shared-servicecenter for de udenlandske selskaber, ligesom der er økonomimedarbejdere ansat i de udenlandske selskaber, som håndterer opgaver for DK eller andre.

Kreditorteamet består af 4 personer, heraf to dygtige trainees, som du også er ansvarlig for at sikre en god uddannelse. Teamet har ansvaret for Accounts Payable, anlægskartoteket, den leasede bilpark m.m. Der er erfarne kolleger i kreditorteamet, som er klar til at lære fra sig, og som sørger for, at du bliver godt onboardet i jobbet. Du har ledelsesansvaret for teamet herunder koordinering af opgaverne, så de gennemføres effektivt og i høj kvalitet, mens du også selv indgår i den daglige drift for at løse teamets opgaver.

Økonomifunktionen har gennem de senere år udviklet sig i en mere digitaliseret og automatiseret retning, og indenfor kreditorområdet bliver du nøglepersonen, som sikrer, at rejsen fortsætter. Gennem din rolle vil du også blive go-to person for kolleger i udlandet indenfor dine ansvarsområder. I takt med at du automatiserer, coacher og uddelegerer opgaver til teamet giver det luft til, at du kan påtage dig ansvar for andre områder i økonomifunktionen. For den rette er der derfor gode udviklingsmuligheder.

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • Sikre at maskinrummet i Accounts Payable inkl. receptionen kører og er compliant til enhver tid, at opgaverne bliver løst, og at teamet er top-motiveret. Du kommer langt med at strukturere, coache og uddelegere, men er samtidig selv hands-on i maskinrummet, hvis det er nødvendigt
  • Ansvarlig for processerne omkring håndtering af moms & afgifter
  • Ansvarlig for koordineringen af månedsafslutning på kreditorområdet, herunder hensættelser og afstemninger
  • Primus motor på løbende optimering og digitalisering af processer i teamet
  • Ansvarlig for anlægskartotek og afskrivninger samt leaset bilpark
  • Løbende motivering af teamet i DK samt yde support til kollegaer i kreditorteamet i både ind- og udland

Dine kvalifikationer
Du har sikkert en HD(R), cand.merc.aud. eller lignende uddannelse. Du har bred erfaring med kreditorbogholderi og har en stabil, struktureret og selvkørende tilgang til dine opgaver med et godt blik for detaljerne. Du har flair for at optimere og benytte IT-redskaber.

Som person er du imødekommende, besidder et godt og smittende humør, er ansvarsbevidst og arbejdsom. Du har en naturlig nysgerrighed samt flair for procesoptimering, automatisering og digitalisering af nuværende arbejdsgange, systemer mv. i økonomifunktionen. Du har måske allerede erfaring med digital optimering og udvikling af processer og systemer fra en tidligere økonomifunktion eller virksomhed, du har arbejdet i. Alternativt har du en naturlig interesse for området og er stærkt motiveret af at arbejde med det i praksis.

Du indsamler og bidrager sandsynligvis med de gode ideer til optimering og leder projekterne i både den danske såvel som de udenlandske økonomifunktioner. Under selve udførelsen og implementeringen står du ikke alene, idet det sker med sparring fra dine kolleger, din nærmeste leder og i et meget tæt samspil med kolleger i IT-afdelingen.

Da engelsk er koncernsprog, er det et krav, at du behersker flydende engelsk i både skrift og tale.

Bliv en del af et godt hold
Du bliver en del af en international koncern, der blev grundlagt i 1964. Siden 2011 har Kyocera Unimerco været en del af det globale konglomerat Kyocera, der i dag beskæftiger mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af forskellige produktområder.

I Kyocera Unimerco er ca. 770 medarbejdere ansat på tværs af 16 selskaber i Danmark og i udlandet. Heraf arbejder ca. halvdelen af disse på hovedkontoret i Sunds ved Herning.

Kollegerne i teamet er ambitiøse og engagerede og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden, det samfund vi er en del af og det gode arbejdsliv. Virksomheden tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse.

Der serveres sunde måltider i medarbejderrestauranten, der er overskudsdeling, fitnessrum og fysioterapeut m.v. – men der er også en bevidsthed om, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.

Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af de mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, løb, yoga, jagt, golf, padeltennis og meget mere.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, som varetager denne rekruttering for Kyocera Unimerco, på tlf. 9660 3200.

Send din ansøgning samt CV til PRO&CO allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.

Der er ingen ansøgningsfrist, vi behandler ansøgningerne og der indkaldes til samtaler løbende.

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
PRO&CO A/S
Sevelvej 51
7830 Vinderup
Tlf
96603203
Kontaktperson
Kristian Reinevald
Adresse
7451 Sunds
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-11-2023
Udløber
25-01-2024
Kviknummer
LJA-85138397
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse, Sundhed
Beliggenhed