ADM. DIREKTØR TIL THISE
MEJERI
EN VISIONÆR OG
HANDLEKRAFTIG DIREKTØR MED BEGGE BEN PLANTET SOLIDT PÅ JORDEN SØGES
Den
nuværende adm. direktør Poul Pedersen ønsker i god ro og orden at trække sig
tilbage efter en lang og meget succesfuld karriere. Den nye adm. direktør får
således en enestående mulighed for at overtage stafetten og tage det
overordnede ansvar for Thise Mejeri A.M.B.A.
Strategien
for de kommende år er at videreudvikle mejeriets position som en højt
profileret økologisk fødevarevirksomhed.
Fundamentet
for strategien er et fortsat langvarigt strategisk partnerskab med Coop
kombineret med en stadigt stigende eksportandel. Der ønskes således evolution
og ikke revolution.
JOBBET
Den
nye adm. direktør har fingeren på pulsen, udviser købmandskab, handlekraft og
empati, har sans for effektivitet, samtidig med at ville mennesker gennem
samtaler, motivation og begejstring af ledere og medarbejdere. At gå forrest i
dagligdagen i ord og handling med mejeriets grundlæggende værdier - Økologi, Kampgejst og Ordentlighed - in
mente, er derfor en helt nødvendig disciplin at kunne udføre.
Den
adm. direktør har endvidere det primære ansvar i dagligdagen for strategi,
kultur og relationer, både til ejere og eksterne interessenter.
Den
nye adm. direktør refererer med respekt og forståelse for andelstanken til
Thise Mejeris bestyrelse og formand Arne Bisgård om driften af virksomheden,
om udvikling og nye tiltag.
FORVENTNINGER TIL DEN
IDEELLE KANDIDAT
Det
er afgørende, at den nye adm. direktør er en stærk, visionær, kommercielt
orienteret og samarbejdende lederprofil, som agerer med integritet,
troværdighed og synlighed i dagligdagen samt har grundlæggende interesse i og
respekt for økologi.
Den
ideelle kandidat er en stærk kulturbærer med et internationalt udsyn, har
stærke kommunikations-, samarbejds- og forhandlingsevner, er handlekraftig,
nyhedsskabende og rolighedsskabende.
Den
rette kandidat har stærke driftsmæssige kompetencer og kommer med nogle års
succesfuld erfaring som adm. direktør eller divisionsdirektør med fuldt
værdikædeansvar af stærke brands inden for fødevarer/FMCG. Alternativt nogle
års succesfuld erfaring som tung kommercielt ansvarlig med stor ledelsesmæssig
ballast og stor forståelse for hele værdikæden.
Den
ideelle kandidat har en relevant videregående uddannelse, som er kombineret
med kommerciel erfaring. Mejerifaglig indsigt er ønskelig, men ikke et
ultimativt krav. Det er dog helt væsentligt med indsigt i fødevareproduktion og
afsætning.
Ansættelsessted
er Sundsørevej 62, Thise, 7870 Roslev - og det forventes, at den nye adm. direktør
bor i overkommelig kørselsafstand.
YDERLIGERE OPLYSNINGER -
ANSØGNING
Ansøgnings-
og ansættelsesprocessen varetages af Boyden A/S.
Ansøgning
med relevante bilag sendes til:
tpilegaard@boyden.com senest torsdag den 9.
februar 2023. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Yderligere
oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Managing Partner Henrik
Harbo eller Senior Research Consultant Tina Pilegaard på telefon +45 70
262 261.