Vil du styrke det dynamiske byliv og Herning som regionalt
kraftcenter med karakterfulde byrum, særpræg, oplevelseskultur og arkitektur i
international kvalitet?
Som ny afdelingsleder for Lokalplan får du mulighed for at
sætte et solidt aftryk, når visionerne om en stærk byidentitet skal fastholdes
- og rammerne for et levende og attraktivt byliv skal videreudvikles. Der
foretages store investeringer i nye byrum og kvalitetsrige erhvervsområder,
herunder omdannelsen af det gamle sygehusområde, udviklingen af en ny bydel med
over 4.000 indbyggere samt et nyt, bæredygtigt boligområde med forventet
400-500 boliger.
Som afdelingsleder i By-, Erhverv- og Kulturforvaltningen
står du i spidsen for Lokalplan, der består af 12 medarbejdere. Du refererer
til planchefen, er en del af en velfunderet og dedikeret ledelsesgruppe, og
indgår i et ledernetværk på tværs af forvaltningens enheder og institutioner.
Netværket drøfter på årlig basis de strategiske visioner for fremtidens
Herning.
Udover ledelseserfaring, bidrager du med erfaring inden for
fysisk planlægning og et uddannelsesafsæt, som du sætter relevant i spil. Du
har politisk tæft og kan navigere i et landskab med mange aktører du er
nysgerrig og udpræget samarbejdsorienteret. Din ledelsesstil er tillidsfuld,
åben og inddragende.
Er du nysgerrig? Så læs mere om stillingen i en job- og
personprofil, som du finder HER.
Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget
velkommen til at kontakte planchef, Marius Reese, på telefon 2921 3330.
Der er ansøgningsfrist den 7. august 2022.
Ansøg her: https://genitor.career.emply.com/apply/afdelingsleder-til-lokalplan/4zbx8k
Find også stillingen her:
https://genitor.dk/stilling/ea6f1f93-0e76-40aa-8545-7a6998de8df5/?utm_source=dkmedier
Link til job- og personprofil:
https://genitor.emply.net/GetFile.aspx?id=309e3332-ba7c-43db-8764-f6c257e7c68e