Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Ringkøbing-Skjern Kommunes specialområde - skoler og dagtilbud

Dagtilbud og Undervisning

Ringkøbing-Skjern, Vestjylland

Indrykket
31-08-2020

Del dette job

Kontakt
Dagtilbud og Undervisning
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk
Kontakt
 
Tlf
24628276
6920 Videbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-08-2020
Udløber
05-10-2020
Kviknummer
LJA-80984772
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Offentlig

Den 1. august 2021 træder en ny organisering i kraft for Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med den nye organisering er at fremme inklusionsindsatsen på almenområdet og at styrke kvaliteten af de specialiserede tilbud i kommunen. Der henvises i øvrigt til rapporten Nye veje på det specialiserede område, der blev godkendt af Byrådet den 18. august 2020.

I den forbindelse opslås en nyoprettet stilling som afdelingsleder for det specialiserede område. Som afdelingsleder får du det samlede faglige og økonomiske ansvar for den specialiserede indsats i Dagtilbud og Undervisning. Din første opgave bliver at implementere principperne og de bærende elementer i rapporten om Nye veje på det specialiserede område samt den analyse fra KLK, som blev udarbejdet for området. Rapporten kan findes her.

Der er organisatorisk reference til fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Der henvises i øvrigt til organiseringen, som kan ses i stillingsdokumentet.

Som det fremgår af rapporterne, skal du skabe et stærkt visitationsudvalg, der er krumtappen dels for udviklingen af hele området, og dels optimerer muligheden for den enkelte elevs trivselsmæssige og faglige progression. Det gør du i et samarbejde med almenområdet for at sikre flydende overgange mellem almenområdet og specialområdet.

Du har det ledelsesmæssige og overordnede økonomiske ansvar for enhederne indenfor dit område. I kommunen hylder vi decentrale løsninger med respekt for, at vi alle er en del af noget større. Derfor har de enkelte ledere af enhederne et selvstændigt fagligt, økonomisk og ledelsesmæssigt ansvar indenfor de udstukne rammer. Din opgave bliver at støtte lederne i deres opgaveløsning og sikre, at politikker og gældende lovgivning implementeres og overholdes. Du forventes naturligvis ligeledes at bidrage til den overordnede strategiske ledelse i områdets ledergruppe. Din opgave bliver med andre ord i høj grad at lede opad, nedad og horisontalt – at være et væsentligt bindeled i organisationen.

Din tiltrædelse vil ske den 1. december 2020, og frem til den formelle ikrafttrædelse af organisationsmodellen den 1. august 2021, skal du deltage i det udviklingsarbejde, der skal sikre en dyb og hensigtsmæssig implementering i både dit eget område og på tværs af den samlede organisation. Dermed får du i høj grad indflydelse på dit eget virke såvel som på den tværgående opgaveløsning.

Funktions- og krav profil
Afdelingslederen har det overordnede faglige, økonomiske samt ledelsesmæssige ansvar for drift og udvikling af det specialiserede område indenfor Dagtilbud og Undervisning.
 
Til understøttelse af afdelingslederen er der ressourcer i administrationen.

Afdelingslederens primære opgaver

  • At gennemføre implementeringen af intentionerne bag Nye veje på det specialiserede område samt i KLK rapporten, herunder at styrke den faglige indsats
  • At bære det samlede økonomiske ansvar indenfor området
  • At opbygge og sikre et tæt samarbejde med almenområdet
  • At have det strategiske blik for hvor området bevæger sig hen
  • At varetage den overordnede ledelse indenfor området
  • At støtte lederne indenfor eget område til at lykkes med deres ledelsesområde
  • At sikre implementering af Ringkøbing-Skjern Kommunes politikker.

Minimumsprofil
Nødvendige faglige kvalifikationer og erfaring
  • Relevant faglig/pædagogisk uddannelse suppleret med lederuddannelse
  • Har specialpædagogisk praksiserfaring
  • Dokumenteret ledelsesmæssig erfaring med fokus på praksisnær ledelse
  • Forståelse for opbyggelsen og ledelsen af professionelle læringsfællesskaber
  • Anvendelse af relevante data for at sikre faglig progression og trivsel
  • Evner at arbejde strategisk for eget ansvarsområde samt i samspil med den øvrige organisation i Dagtilbud og Undervisning samt resten af kommunen
  • Kunne sætte relevante mål indenfor området – og i samspil indenfor hele Dagtilbud og Undervisnings område.

Nødvendige personlige kvalifikationer
  • Rollemodel igennem egne handlinger
  • Stort præstationsdrive
  • Ordentlig, nysgerrig, handlingsorienteret og tydelig i sin formidling
  • Evnen til at rejse sig igen eller hurtigt finde en anden vej, når noget mislykkes
  • Evnen til at vokse i og under vanskelige betingelser
  • Evnen til at stimulere og styre mange forandringsprocesser under komplekse betingelser
  • Udvise initiativ og udholdenhed i forhold til at gennemføre meningsfulde forandringer
  • Humoristisk og empatisk personlighed
  • Anerkendende tilgang til børn, forældre, personale og samarbejdspartnere
  • Evner at se andres styrker og perspektiver - og få dem sat i spil igennem samarbejde og dialog.

Ønskelige kvalifikationer og erfaring
  • Gerne erfaring med ledelse gennem ledere
  • Gerne erfaring indenfor almenområde
  • Gerne flerårig erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Gerne erfaring med projektarbejde
  • Gerne erfaring fra samarbejde med borgere fra alle samfundsgrupper.
 
Succeskriterier i løbet af det første år af ansættelsen
  • Du har sikret en implementering af intentionerne i Nye veje på det specialiserede område samt KLK rapporten – eller er godt på vej til det
  • Du har herunder skabt et visitationsudvalg, som styrker udviklingen af specialområdet og samarbejdet med almenområdet
  • Du har skabt et velfungerende ledelsesteam indenfor området
  • Du har styr på økonomien indenfor dit eget området
  • Du er i tæt samarbejde med almenområdet for at sikre en samlet budgetoverholdelse
  • Du er en synlig og praksisnær leder, og du driver den faglige og økonomiske udvikling i dit eget ledelsesteam
  • Du har klare mål og handlingsplaner for områdets faglige progression og trivsel, og du følger det tæt
  • Du er rollemodel for både de politiske og administrative beslutninger, og arbejder målrettet for at gennemføre dem inden for dit ansvarsområde
  • Der er opnået frugtbare samarbejdsrelationer med de vigtigste interessenter indenfor og udenfor organisationen
  • Du har sat dit positive aftryk i organisationen og er med til at præge Dagtilbud og Undervisnings fortsatte udvikling.
     
Løn- og ansættelsesvilkår
Afdelingslederen er ansat i Ringkøbing-Skjern Kommune og har ledelsesmæssig reference til fagchefen for Dagtilbud og Undervisning (tjenestested er på Servicecenter Videbæk).
 
Ansættelsen sker med udgangspunkt i en samlet lønpakke på 725.000 kr. excl. pension.

Ansættelsesprocedure- og tidsplan:
Ansøgningsfristen er tirsdag, den 6. oktober 2020 kl. 23.59.
 
Ansættelsessamtalerne holdes mandag, den 19. oktober 2020 med 2. samtale fredag, den 23. oktober 2020.
 
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgningen sendes elektronisk.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "send ansøgning" under selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC/DOCX format.

Yderligere oplysninger
Du kan hente yderligere oplysninger i Dagtilbud og Undervisning v/fagchef Flemming Nielsen på tlf.nr. 24 62 82 76.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7a57ab44)

Ansøg nu
Job i virksomheden

Dagtilbud og Undervisning

Del dette job

Virksomhedsinformation
Dagtilbud og Undervisning
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk
Kontaktperson
 
Tlf
24628276
Adresse
6920 Videbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-08-2020
Udløber
05-10-2020
Kviknummer
LJA-80984772
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse, Offentlig
Beliggenhed