Vi er en mindre virksomhed, der køber og sælger værktøj, små maskiner, bolte og skruer. Dette har vi gjort i 10 år. Vi mangler en dygtig bogholder, til at passe vores debitor bogholderi. Dette er en stilling på 10-12 timer pr. uge.
Om dig:
- Du er arbejdsom, har god ordenssans og er god til at tage ansvar
- Du har erfaring fra en lignende stilling. Da vi arbejder med Magento web shop og E-conomic regnskabsprogram, er det en fordel med kendskab til disse, men ikke et krav
- Jobbet er også særdeles egnet til både flexjobbere, førtidspensionister eller efterlønnere/seniorer
Til gengæld tilbyder vi en spændende stilling med høj grad af fleksibilitet i et lille effektivt team med højt humør og masser af gå-på-mod.
Har dette vakt din interesse? Så skynd dig at send en mail med ansøgning, CV, billede, evt. referencer og andre relevante bilag. Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.
Ved spørgsmål til stillingen, tøv da ikke med at kontakte Ole Madsen på enten 51779190 eller ole@rustfribolte.dk.