ADVICER SØGER
Digital grafisk designer
Kan du omsætte tanker og drømme til visuelt materiale, så er
det måske dig, der er vores nye kollega. Vi søger en digital grafisk designer
til vores grafiske team, som kan producere digitalt materiale til vores kunder.
Du vil få en bred palette af opgaver. Dine arbejdsopgaver
vil blandet bestå af:
Oplæg på både nytænkning og re-design af websites og
webshops
Udarbejdelse af illustrationer og animationer til digitalt
materiale
Design af displaybanner, samt materiale til de sociale
medier
Din profil
Du skal brænde for at levere det bedste digitale materiale,
ud fra vores kunders situationer. Du skal i samarbejde med vores medierådgivere
kunne afdække kundernes behov og ønsker, hvorefter du omsætter denne viden til
designs som tager udgangspunkt i kunden situation og mål. Der vil være en del
selvstændigt arbejde, som du har det grafiske ansvar for. Jobbet kræver at du
er dygtig til at arbejde struktureret med dine selvstændige opgaver, samtidig
med at du er en holdspiller som deltager i sparring og opgaveløsninger i den
grafiske afdeling.
Vi forventer at du:
Er dygtig i InDesign, Photoshop, Illustrator og Adobe XD
Er en dygtig UX designer
Har forståelse for CSS og HTML
Kan argumentere for dine designvalg, overfor både kunder
og kolleger
Kan arbejder under stramme deadlines og levere gode
løsninger på tid
Værdier vi værdsætter:
Du springer ikke over hvor gærdet er lavest, og du følger
altid dine opgaver til dørs
Du er god til at samarbejde og afkoder nemt den røde tråd
i kundens visuelle identitet
Du er omstillingsparat og hurtig til at eksekvere ideer
Du skal være struktureret og god til at administrere din
tid for at sikre overholdelse af deadlines
Du trives godt i rollen som personen, der får tingene til
at ske. Du er god til at kommunikere med såvel kunder, interne specialister,
som med eventuelle eksterne parter.
Du er en positiv og engageret person, der nyder
samarbejdet med dine kollegaer.
Det er en fordel hvis:
Du har erfaring med WordPress og Elementor
Advicer og Mediehusene Midtjylland tilbyder:
Ansættelse i en innovativ mediekoncern, hvor mulighederne
for personlig udvikling er store. Hos ADVICER bliver du en del af et stærkt
team af kompetente og ambitiøse kolleger. Det grafiske team består af en Art Director
samt en grafisk designer. Du vil derudover få et tæt samarbejde med
webafdelingen som består af en række web specialister. Vi arbejder med en lang
række kunder inden for digital markedsføring, website-produktion og grafisk
produktion. Opgaverne er derfor både varierede, udfordrende og spændende.
Opgaverne kommer via vores eget opsøgende salg og gennem samarbejde internt i
Mediehusene Midtjylland, hvor medierådgiverne i mediehusene er vigtige
partnere.
Arbejdssted: Østergade 21, 7400 Herning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse
til Head of Production Louise Pallesen 96 26 25 84 eller Adm. direktør Kim
Sangild på mobil 40 21 66 61.
Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og portfolio pr. e-mail til
chefsekretær Tina N. Mortensen på tnm@mediehusenemidtjylland.dk. Ansøgningerne vil blive vurderet løbende og behandlet
fortroligt.
Tiltrædelse: Tirsdag den 9. august 2022
advicer.dk