Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig og ambitiøs afdelingsleder til overbygningen

Varde Kommune

Varde, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
08-09-2020

Del dette job

Kontakt
Varde Kommune
Skolegade 11
6870 Ølgod
Kontakt
 
6870 Ølgod
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-09-2020
Udløber
23-09-2020
Kviknummer
LJA-81043132
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Undervisning og pædagogik

Vi søger en dygtig, ambitiøs og teamorienteret afdelingsleder til overbygningen på Ølgod Skole med tiltrædelse meget gerne pr. 1. november. Du skal have lyst til ledelse, mod på ledelse, og har du allerede erfaring med ledelse, vil vi se det som en fordel.

Om skolen
Ølgod Skole har i skoleåret 2020-21 ca. 505 elever og 55 ansatte. Vi vægter vores værdier: ’Trivsel, læring og fællesskab’ højt, og det er vores vision, at Ølgod Skole er hele områdets ambitiøse skole, hvor alle børn bliver så dygtige, som de kan, og opnår tro på egne muligheder.

Skolen er afdelingsopdelt i indskoling 0.-3. klasse (er placeret på matriklen Skolegade 25), mellemtrin 4.-6. klasse og overbygning 7.-9. klasse. Ølgod Skole er beliggende i naturskønne omgivelser, og vi har gåafstand til både skov og sø, som vi gerne inddrager i undervisningen.

Skoledistriktet udgør et stort geografisk område, som er præget af mangfoldighed, hvilket også afspejler sig i vores elevgruppe.

Om ledelsesteamet
Ledelsesteamet består, udover dig, af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Vi arbejder tæt sammen som team, og vi er optaget af at sætte fælles retning for den fortsatte udvikling af Ølgod Skole.

I dette skoleår har vi på Ølgod Skole en målrettet indsats vedr. læsning på mellemtrinnet, som er støttet af Undervisningsministeriet. Projekt Læselyst faciliteres lokalt af vores læsevejledere og kollegerne på PLC.

Hele skolen deltager desuden i et udviklingsprojekt omkring Sproglig udvikling i alle fag med det mål at øge alle elevers begrebsverden inden for fagsproget, samt øge deres generelle sprogforståelse.

Vi tilbyder
En skole i positiv udvikling, gode rammer inde og ude, dygtige og engagerede medarbejdere, glade børn og interesserede forældre, samt et målrettet ledelsesteam, som fokuserer på muligheder.

Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø, da vi ser det som en væsentlig forudsætning for at fastholde et lavt sygefravær og lav personaleomsætning, hvilket giver os det bedst mulige grundlag for at lykkes med vores indsatser og udviklingen af Ølgod Skole.

Vi forventer
Vores kommende afdelingsleder har lyst til at fortsætte og videreudvikle det arbejde, der allerede er i gang på skolen, og vi forventer, du kan skabe gode samarbejdsrelationer omkring dig, du kan inspirere og motivere, du er god til at arbejde struktureret og systematisk, du ser forandringer som en naturlig præmis i ledelsesarbejdet, du er åben og samarbejdsorienteret i forhold til alle skolens interessenter, du kan lide at være sparringspartner,  du evner at komme med løsningsforslag og træffe beslutninger. Du har desuden uddannelsesmæssig baggrund som lærer.

Du får, i samarbejde med det øvrige ledelsesteam, ansvar for udviklingen af den pædagogiske praksis i overbygningen, samt personaleledelsesopgaver for medarbejderne i afdelingen, ligesom du er sparringspartner i forhold til elever og gerne går i dialog med forældrene.

Hvis du udover dette har særlige kompetencer i forhold til organiseringen af DSA, specialpædagogisk bistand, faglige kursusforløb for elever, eller erfaring med vejledning, så du fx kan være tovholder for vores PLC-fagteam, hvor alle vejlederne deltager, vil det være helt fantastisk.

Vi er selvfølgelig indstillede på at gå i dialog med dig om de helt specifikke opgaver og ansvarsområder, når vi kender dine forudsætninger og kompetencer og ved, hvilke erfaringer du kommer med.

Se øvrige oplysninger på skolens hjemmeside: http://oelgodskole.dk/

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte skoleleder Lene B. Jeppesen på tlf. 7994 8501 eller 2233 4985 eller viceskoleleder Kim Gjøe Larsen på tlf. 7994 8503 eller 9243 9184.

Send ansøgning med relevante bilag via link senest onsdag d. 23. september kl. 10.00. Der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 28. september.
 

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Varde Kommune
Skolegade 11
6870 Ølgod
Kontaktperson
 
Adresse
6870 Ølgod
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-09-2020
Udløber
23-09-2020
Kviknummer
LJA-81043132
Jobtype
Fuldtid
Fag
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed