Vi har travlt i vores afdeling i Herning. Vi søger derfor hurtigst muligt dygtige og erfarne maskinførere samt specialarbejdere til nye spændende projekter i Herning og Silkeborg området.
Arbejdet omfatter etablering og renovering af kabel- og ledningsforsyning. Søger du som maskinfører, er det et krav, at du har erfaring med betjening af minigravere eller andre entreprenørmaskiner.
Vi arbejder i tomandsteam og det er derfor vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt, men at du også trives med at arbejde i teams.
Vi forventer, at du er mødestabil, engageret og kvalitetsbevidst, samt at du som minimum har kørekort B og gerne BE. Det er en fordel, hvis du har gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads”.
Vi tilbyder et selvstændigt job med ansvar, løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt tøjordning.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med mødetid kl. 7.00 fra mandag til fredag.
Er du interesseret så kontakt Christian Mumm på tlf. 23 68 76 75 eller send os en mail på job@skent.dk.