Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fængselssygeplejerske søges til Møgelkær Fængsel

Møgelkær Fængsel

Hedensted, Østjylland

Indrykket
02-08-2021

Del dette job

Kontakt
Møgelkær Fængsel
Møgelkærvej 15 Møgelkær
7130 Juelsminde
Tlf
72556020
Kontakt
 
Tlf
72559197
7130 Juelsminde
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-08-2021
Udløber
17-08-2021
Kviknummer
LJA-82466530
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed

Har du lyst til at arbejde i en spændende og lærerig niche af sygeplejefaget – en niche, hvor du kan få lov til at arbejde med kernen af sygeplejefaget, og stadig opnå en bred sundhedsfaglig viden via mange forskellige sygeplejefaglige problemstillinger?

I forbindelse med genåbning af Møgelkær Fængsel søger Kriminalforsorgen en sygeplejerske til sundhedsklinikken. Møgelkær Fængsel er en del af Institution Nørre Snede, og den sundhedsfaglige betjening på Møgelkær Fængsel sker i tæt samarbejde med betjeningen på Nr. Snede Fængsel. Som fængselssygeplejerske på Møgelkær Fængsel bliver du en del af et team med 4 andre sygeplejersker, der primært har deres arbejdsopgaver på Nr. Snede fængsel. Størstedelen af arbejdstiden vil være på Møgelkær Fængsel, men der vil også være dage med møder, sparring og afløsning på Nr. Snede Fængsel.

Dine opgaver

Som sygeplejerske i Kriminalforsorgen varetager du den daglige sundhedsbetjening af de indsatte i tæt samarbejde med institutionens øvrige sygeplejersker under faglig instruktion og sparring med den tilknyttede læge.

Arbejdet som sygeplejerske i kriminalforsorgen kan på den ene side sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, da indsatte henvender sig til sygeplejersken med problemstillinger, de ellers ville have henvendt sig til egen læge med. På den anden side vil der også være mange akutprægede opgaver, der kan minde mere om opgaver i en skadestue, da mange indsatte kommer ind til afsoning med akutte sundhedsmæssige problemstillinger, i relation til misbrug, psykiatri og som følge af manglende eller fejlagtig (selv)medicinering.

De sygeplejefaglige opgaver består eksempelvis i:

  • Samtaler med indsatte ved indsættelse med fokus på screening for kroniske og psykiske lidelser
  • Kontrol og opfølgning på indsattes kroniske lidelser samt sygepleje i forbindelse med indsattes somatiske og psykiske lidelser
  • Sygeplejekonsultationer med udgangspunkt i indsattes anmodninger
  • Opfølgning på indsattes igangværende behandlingsforløb
  • Dosering af ordineret medicin og ajourføring af medicinskemaer
  • Planlægning, opfølgning og koordinering af behandlingsforløb i samarbejde med lægen i forbindelse med lægefremstilling
  • Sikre videreførelse af journaloplysninger, medicin etc. i forbindelse med overflytninger og løsladelser
Hvem er du?

  • Er uddannet sygeplejerske med nogle års erfaring – Medicinsk erfaring eller primær sektor foretrækkes. Psykiatri og misbrugserfaring er en fordel, men absolut ikke et krav
  • Brænder for at være med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest udsatte og forstår, at selv en lille forskel kan udgøre en stor betydning
  • Kan planlægge og strukturere dine opgaver med en høj grad af selvledelse, ansvar og effektivitet
  • Har gode evner til at indgå i samarbejdsrelationer, da tværfagligt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper; fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere samt andre eksterne samarbejdspartnere udgør en vigtig funktion i jobbet
  • Har forståelse for, at prioriteringer og justeringer undervejs i sygeplejen er nødvendige
  • Er fagligt i stand til hurtigt at kunne identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger
  • Er god til at sikre korrekt og rettidig dokumentation i journaler og forstår betydningen af stringens og patientsikkert arbejde
  • Har gode pædagogiske evner, og kan kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed - både til indsatte og ansatte
  • Ønsker at bidrage til at højne det faglige niveau og forstår, at ensartethed og standardisering i patientbehandlingen er væsentligt. Samtidig er du i stand til at kunne ”tænke ud af boksen” i de givne rammer for at løse opgaven
  • Bidrager og tager medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer med dine kolleger
Vi tilbyder

  • Et job, hvor den primære opgave er at yde og levere sygepleje til indsatte af høj kvalitet, samt vejledning til øvrige kollegaer, så de kan understøtte indsatsen i dagligdagen
  • Et job, hvor det er muligt at udvikle sig fagligt ved at blive udfordret med krav om en bred sundhedsfaglig viden, fordi opgaven består af forskellige sygeplejefaglige problemstillinger, der skal handles på
  • En hverdag, hvor dagene sjældent er ens
  • En arbejdsplads, hvor ønsket er, at der skal være tid og mulighed for faglig sparring på tværs af matrikler, imens der arbejdes med forskellige sygeplejefaglige opgaver
  • Et onboardingforløb, hvor du introduceres til jobbet, fængslet og kriminalforsorgen
  • Formel faglig udvikling sammen med områdets øvrige arrest- og fængselssygeplejersker bl.a. ved deltagelse i to årlige temadage samt mulighed for deltagelse i anden relevant efteruddannelse
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten samt cirkulære om organisationsaftale for sygeplejersker i staten og er omfattet af aftale om Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland. Tjenestestedet er Institution Nørre Snede, Møgelkær Fængsel, Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde.

Stillingerne er på 37 timer og er til besættelse pr. 1. oktober 2021.

Der er mulighed for at få en vis indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften. Arbejdstiden er dagvagter og kan eksempelvis være med fremmøde kl. 7.30 el. 8.00 og fri på aftalt tidspunkt mellem kl. 15.00 – 16.00.

Der arbejdes som udgangspunkt ikke i weekender og helligdage.

I ferier og ved evt. sygdom er sygeplejerskerne i institutionen selvdækkende med udgangspunkt i, at de 5 sygeplejersker dækker ind for hinanden, således at der relevant betjening på hhv. Møgelkær Fængsel og Nr. Snede Fængsel.


Hvem er vi?

Møgelkær Fængsel er en del af Institution Nørre Snede Fængsel og er et åbent fængsel med ca. 66 pladser. Fængslet er netop genåbnet efter at have været nedlukket i ca. 2 år. Fængslet består af 4 belægsenheder. De indsatte er beskæftiget ved værkstedsarbejde, skole, programvirksomhed og misbrugsbehandling.

Institutionens medarbejdere tæller fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, misbrugsbehandlere og sundhedsfagligt personale.

Du kan læse mere om os på hjemmesiden: https://www.kriminalforsorgen.dk/

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 17. august 2021.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 20. august 2021.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Michael Hagedorn Larsen på tlf: 72559197.




Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Møgelkær Fængsel
Møgelkærvej 15 Møgelkær
7130 Juelsminde
Tlf
72556020
Kontaktperson
 
Tlf
72559197
Adresse
7130 Juelsminde
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-08-2021
Udløber
17-08-2021
Kviknummer
LJA-82466530
Jobtype
Fuldtid
Fag
Sundhed
Beliggenhed