Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til Jobrehabilitering - Indsats

Silkeborg Kommune

Silkeborg, Midtjylland

Indrykket
17-02-2021

Del dette job

Kontakt
Silkeborg Kommune
Papirfabrikken 18A
8600 Silkeborg
Tlf
29672905
Kontakt
 
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-02-2021
Udløber
07-03-2021
Kviknummer
LJA-81729155
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kontor og administration, Økonomi, Jura og retsvæsen, Offentlig, Ledelse

Er du en dygtig personaleleder med erfaring inden for beskæftigelsesområdet? Motiveres du af modspillet fra fagligt kompetente medarbejdere? Tror du på en borgerinddragende beskæftigelsesindsats?
Så er det måske lige dig, vi skal ansætte i stillingen som funktionsleder for vores virksomhedskonsulenter og mentorer.

”Vi gør det, vi siger og vi siger, det vi gør” i Silkeborg Kommunes Beskæftigelsesafdeling.
Det betyder, at vi gør ord til handling, når vi siger, at vi tror på borgerne, på virksomhederne og på fællesskabet. Vi er konsekvente og lader tillidsdagsordenen gennemsyre alt vores arbejde, og vi tror på, at det lykkes, når vi vil det sammen.

Om jobbet som funktionsleder i Jobrehabilitering – Indsats
Beskæftigelsesafdelingen overgår pr. 1. marts 2021 til en ny jobcenterstruktur med 2 jobcentre i stedet for 3, og funktionslederstillingen er i centeret Jobudvikling, Integration og Unge – med reference til Jobcenterchefen i dette center.

Du bliver personaleleder for 11 virksomhedskonsulenter og 6 mentorer, der primært arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb. Mentorerne leverer ligeledes mentorindsats for borgere på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse.

Du har ledelsesansvaret for hele funktionen, men hvert team har en dygtig teamkoordinator, der har det daglige ansvar for den faglige drift og udvikling. Du skal være både en kompetent leder og sparringspartner for teamkoordinatorerne og kunne balancere mellem ansvaret for den samlede ledelse og uddelegeringen af fagligt ansvar til teamkoordinatorerne.

Du bliver medlem af centerets lederteam (Jobcenterchefen og 7 funktionsledere), hvor du får stor mulighed for at være med til at udvikle den nye ledergruppe og det nye center. Derudover bliver du en del af det samlede lederkonsortium i Beskæftigelsesafdelingen, hvor vi i fællesskab arbejder med at udvikle hele afdelingen.

Du får et tværgående ansvar i forhold til den virksomhedsrettede indsats og i forhold til koordineringen med de øvrige ledere af mentorer.

Ud over den daglige personaleledelse og ansvaret for driften af de 2 teams vil et fokus være at understøtte ”genopstarten” af beskæftigelsesindsatsen efter den delvise suspendering, hvor en stor andel borgere skal i gang med nye virksomhedsrettede forløb og mentorforløb.
En anden vigtig opgave er kontinuerligt fokus på, at vi skal understøtte hinanden, formå at bringe det faglige i spil og se sammenhænge på tværs - både i teamet, Jobcentret, Beskæftigelsesafdeling og kommunen som helhed.

Vi forventer, at du:

  • Har/er i gang med en lederuddannelse - eller har lyst til at gennemføre en hos os
  • Har forståelse for og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Tror på en helhedsorienteret og virksomhedsrettet indsats og har forståelse for målgrupperne
  • Har erfaring med tværgående samarbejde, såvel internt som eksternt
  • Har stort fokus på kernopgaven og kan understøtte den fælles resultatskabelse i opgavefællesskabet med Jobrehabilitering Sagsbehandling.
Du har eventuelt en socialfaglig baggrund, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste. Det er vigtigere, at du er passioneret omkring beskæftigelsesområdet og motiveres af områdets kompleksitet. Du har derfor gerne erfaring med området.

Som person ønsker vi, at du:
  • Er struktureret og systematisk samt kan sætte tydelige rammer og stå fast
  • Er entusiastisk, opfindsom og vægter at se muligheder i stedet for begrænsninger
  • Er nysgerrig på os, hvad vi laver og hvorfor
  • Kan skabe ro i en foranderlig hverdag
  • Har en tillidsfuld og inddragende ledelsesstil, hvor du formår at se styrkerne hos den enkelte medarbejder og gør brug af forskellighederne i den samlede indsats
  • Er modig og tør udfordre både medarbejdere, lederkollegaer og samarbejdspartnere, samt evner at gå aktivt ind i udfordringer
  • Har gennemslagskraft både op- og nedad, og er vedholdende
  • Er ambitiøs på vegne af og i forhold til medarbejdere, opgaver og resultater, så vi kan være ”de bedste” og skabe beskæftigelsesindsats i verdensklasse
Vi tilbyder:
  • En dynamisk organisation med topengagerede og velkvalificerede medarbejdere, der brænder for deres arbejde
  • Et stort ledelsesrum og mulighed for at bidrage til forskningen inden for beskæftigelsesområdet
  • Stor grad af reel medindflydelse og medinddragelse - bl.a. via systematisk arbejde i vores MED-udvalg
  • Organisering i opgavefællesskaber med både myndigheds- og udføreropgaver
  • Dygtige og engagerede lederkollegaer, der glæder sig til få en ny kollega
Find yderligere information om Beskæftigelsesafdelingen generelt på hjemmesiden

Du kan finde meget mere om vores ledelsesgrundlag m.v. på vores hjemmeside på "Bliv leder hos os".
 
Tiltrædelse: 1. maj 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vil du vide mere om jobbet
Du kan kontakte Jobcenterchef Martin Husted, tlf. 3058 1249. Skriv evt. en SMS for at lave en aftale.

Ansøgningsfrist: Søndag 7. marts 2021.

Vi udvælger kandidater til samtaler tirsdag 9. marts. Første samtale afholdes fredag 12. marts, og anden samtale afholdes fredag 19. marts.
Mellem de to samtalerunder gennemføres en Garuda Kompetenceprofil af de kandidater, der går videre til anden samtale med personlig tilbagemelding inden anden samtale.

Mellem første og anden samtalen har kandidater, der går videre, mulighed at få en uformel samtale med Jobcenterchef Martin Husted.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
 

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Silkeborg Kommune
Papirfabrikken 18A
8600 Silkeborg
Tlf
29672905
Kontaktperson
 
Adresse
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-02-2021
Udløber
07-03-2021
Kviknummer
LJA-81729155
Jobtype
Fuldtid
Fag
Kontor og administration, Økonomi, Jura og retsvæsen, Offentlig, Ledelse
Beliggenhed