Kan du udøve myndighed med autoritet og samtidig et smil på læben? Brænder du for at håndhæve og vejlede om miljøreglerne over for borgere og erhvervsliv? Så er det dig, vi mangler!
Arbejdsopgaver:
Vi har mange spændende opgaver inden for miljøområdet og søger derfor endnu en dygtig miljømedarbejder til vores virksomhedsgruppe. En væsentlig del af dit arbejde bliver at føre miljøtilsyn på små og mellemstore virksomheder og du vil få en meget udadvendt rolle i forhold til borgere og virksomheder. Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt:
- miljøtilsyn på industrivirksomheder, autoværksteder m.v.
- generel administration i forbindelse med miljøsager – herunder modtagelse af mundtlige og skriftlige henvendelser og behandling af diverse forespørgsler, klager om røg, støj og møg m.v.
- administration vedrørende anmeldelser om jordflytning, olietanke, badevandsanalyser, byggeaffald m.v.
Om digVi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse (miljøingeniør, miljøtekniker, miljøteknolog, jordbrugsteknolog eller tilsvarende) samt et bredt kendskab til miljøforhold og erfaring på området.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- kan tilegne dig og anvende ny viden og lovgivning i sagsbehandling og opgaveløsning
- er god til at omgås og tale med folk og til at tilpasse kommunikationen efter den enkelte modtagers behov – du kan optræde naturligt med både venlighed og myndighed
- trives i en til tider hektisk eller uforudsigelig hverdag, hvor omstændighederne gør, at din egen plan for dagen ikke altid viser sig at holde – og at du samtidigt kan bevare dit gode humør
- bidrager til den faglige sparring med kollegerne – og til at fastholde den gode stemning på kontoret
- er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation og behersker gængse IT-programmer
- kan arbejde selvstændigt, struktureret og engageret – og byder ind på løsningen af gruppens opgaver
- trives med både rutineprægede, administrative og mere komplekse opgaver
- har kørekort til personbil.
Om osVi tilbyder en fast fuldtidsstilling inden for et område, der har stor bevågenhed – i kommunen med Danmarks bedste erhvervsklima. Du bliver en del af gruppen Virksomhed i en relativt nydannet sektion i Teknik og Miljø: Miljø og Byggeri, som i alt består af cirka 30 medarbejdere fordelt på otte hovedfagområder: Byggesag, landbrug, landzone, natur, virksomhed, grundvand, spildevand og vandløb.
Vi har en hyggelig og uformel omgangstone, hvor hjælpsomhed er en naturlig del af vores hverdag. Vi lægger vægt på tværfaglighed og en helhedsorienteret opgaveløsning med frie rammer, hvor du i høj grad vil kunne få medindflydelse på opgaveløsningen og organiseringen heraf.
Løn og ansættelsesforholdFast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Der er flextids-ordning.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og din faglige organisation.
AnsættelsesstedIkast-Brande Kommune, Teknik og Miljø, Administration Vest, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast.
For yderligere information om stillingen kontakt:Gruppekoordinator for Virksomhed, Vand og Klima: Tine Fly Sevelsted, tlf.nr.: 9960 3361 eller e-mail: tinseve@ikast-brande.dk.
Medarbejder i Virksomhed: Birgitte Hansen, tlf.nr.: 9960 3341 eller e-mail: bimad@ikast-brande.dk.
Send ansøgningFinder du jobbet interessant, så klik på linket "Ansøg" og send din ansøgning til os.
Ansøgningsfrist: 19. januar 2022 kl. 12.00
Samtale: 24. januar 2022
Tiltrædelse: 1. marts 2022