Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag - Lindved Skole søger viceskoleleder

Hedensted Kommune

Hedensted, Østjylland

Indrykket
30-06-2021

Del dette job

Kontakt
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf
24959271
Kontakt
 
Tlf
79755000
8722 Hedensted
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-06-2021
Udløber
22-08-2021
Kviknummer
LJA-82324427
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Undervisning og pædagogik

Om jobbet

Er du optaget af børns læring, udvikling og trivsel? Har du et ønske om at være del af en ledelse, der er der for børnene, forældrene, medarbejderne og nærmiljøet? Motiveres du af at skabe sammenhæng mellem drift, udvikling og læring - og har du lyst til at bruge dig selv i din ledergerning, og være på en skole der ikke står stille, men ønsker at være i kontinuerlig udvikling? Så er du måske det match vi søger.

Vi mangler nemlig en viceskoleleder til tiltrædelse 1. oktober 2021 eller senest 1. november 2021.

Lindved Skole er en folkeskole med én til to klasser på hver årgang. Som viceskoleleder er du nærmeste leder for børnene i udskolingen og på mellemtrinet, samt for de medarbejdere der har deres daglige virke i disse afdelinger. Ud over ansvar for afdelingerne, vil du, sammen med resten af ledelsesteamet, være med til at tegne de overordnede linjer for Lindved Skole i de spændende år, der kommer.

Lindved Skole er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 320 elever og ca. 38 pædagogiske medarbejdere. Der er tilknyttet en SFO med ca. 90 børn. Som resten af Hedensted Kommunes skolevæsen er vi meget optaget af professionelle læringsfællesskaber, og hvordan det kan styrke vores elevers læring og trivsel, samt deres evne til at leve op til de 7 klar-kompetencer.

Din profil

Vores nye viceskoleleder er tillidsvækkende, og har et energiniveau, samt en arbejdsglæde, der smitter. Du har et børnesyn som siger, at børn gør det bedste de kan. Du har en nysgerrig tilgang til folk omkring dig.

Du kan se dig selv på en skole, der ikke går på kompromis med at skabe et godt og trygt børneliv med gode og sunde fællesskaber, og rig mulighed for læring og generel udvikling.

Du skal være i stand til at sondre mellem det pædagogiske, det administrative og det medmenneskelige felt i dit lederskab - og samtidig være systematisk, struktureret og anerkendende i dit daglige arbejde og samarbejde med ledelse, personale, elever og forældre.

Du skal tro på skoleudvikling igennem et skarpt blik på nærvær, tydelighed og tryghed for alle og hele tiden kvalificere den samlede ledelses- og undervisningsopgave ved at være kommunikativ, både mundtligt og skriftligt. Endelig skal du arbejde ud fra, at kerneopgaven er vores omdrejningspunkt. Vi er her for børnene.

  • At du har erfaring med skoleledelse, og har eller er i gang med en diplom i ledelse.
  • At du er interesseret i at drive udviklingen og hverdagen i de to afdelinger.
  • At du er nysgerrig på og interesseret i, at udøve din ledelse tæt på børnene og medarbejderne.
  • At du brænder for, at alle børn bliver så dygtige som overhovedet muligt.
  • At du er robust, og i stand til at agere roligt og velovervejet i pressede situationer.
  • At du er i stand til at selvlede og forstår, at ledelse handler om at tjene fællesskabet.
  • At du sammen med dine ledelseskollegaer vil gå forrest i udviklingen af Lindved Skole.
  • At du er struktureret, og både har og giver overblik.
  • At du har mod på at lære, udfordre og udvikle dig sammen med resten af ledelsesteamet.
  • At du er et skolemenneske, der har indsigt i planlægning af skoleåret og hverdags driften.

Derfor skal du vælge os

Vores tilbud til dig:

  • Et virkelig godt samarbejde med forældre, elever og personale.
  • En god blanding af administrative opgaver, og opgaver i tilknytning til den pædagogisk udvikling i afdelingerne.
  • Et ledelsesteam der arbejder sammen om opgaverne to og to, så man kan udnytte vores forskellighed, og aldrig står alene med en opgave.
  • Ansvaret for, at der fortsætter med at være et godt samarbejde med Uldum Skole, som er vores fødeskole.
  • Ledelsen er også forpligtet på at have enkelte undervisningsopgaver eks. i form af vikartimer eller lignende.
  • Ledelsesopgaverne deles mellem viceskoleleder, afdelingsleder for indskoling og SFO'en samt skolelederen. Den endelige opdeling ser vi på sammen i forbindelse med opstart, dog vil vikardækningen ligge ved viceskoleleder, sammen med det daglige ansvar for børn, medarbejdere og drift af mellemtrin og udskoling.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Vi gør opmærksom på at der indhentes straffeattest og børneattest, inden ansættelse.

Hvis du vil vide mere

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Jakob Preuthun på jakob.preuthun@hedensted.dk eller på tlf. 2031 1705, eller afdelingsleder for indskoling og SFO Astrid Jeppesen på tlf. 3036 1293.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 22. august 2021.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 25. august og den 30. august 2021.

Vi forventer, at man som ansøger kommer forbi skolen til en rundvisning, og en uformel snak. For at lave denne aftale tages kontakt til Bente, som er skolens sekretær, på tlf. 79741720.

Om os

Vi er åbne og nysgerrige, og vi går nye veje for at finde de rigtige rammer og læringsprocesser. Vi går gerne forrest, særligt når det er områder der er relevante for skolen, eller læringsmæssige områder, vi brænder for. Vi underviser på en ambitiøs skole, og vi har høje forventninger til vores elever og hinanden. Det er frugtbart, at vores egen læring og kompetencer kommer i spil, og tænkes ind i skolens virksomhed.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation
Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf
24959271
Kontaktperson
 
Tlf
79755000
Adresse
8722 Hedensted
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-06-2021
Udløber
22-08-2021
Kviknummer
LJA-82324427
Jobtype
Fuldtid
Fag
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed