Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-projektleder til Power Platform i Herning

Skatteforvaltningen, Herning

Herning, Vestjylland

Indrykket
23-09-2022

Del dette job

Kontakt
Skatteforvaltningen, Herning
Brændgårdvej 10
7400 Herning
Tlf
72388884
Kontakt
 
Tlf
72372897
7400 Herning
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-09-2022
Udløber
16-10-2022
Kviknummer
LJA-84061795
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT

Trives du med IT-projektledelse af applikationer med fokus på digital understøttelse og automatisering af administrative processer? Motiveres du af samarbejde på alle niveauer i en stor organisation? Har du evnen og lysten til, at være med til at opbygge og vedligeholde et forholdsvist nyt forretningsområde? Så er dette et job lige for dig.

Dine arbejdsopgaver
Vi har enormt travlt med digitaliseringen i Administrations- og Servicestyrelsen (ADST) og søger derfor endnu en ny kollega, som har lyst til at være med i udviklingen af forretningsløsninger til understøttelse af vores kunders og egne ønsker til en moderne arbejdsplads.

Som projektleder bliver din opgave bl.a. at varetage den overordnede koordinering og opfølgning på aktiviteter og milepæle samt sikre, at projekterne kommer godt i land.

I samarbejde med de øvrige kolleger i teamet og kunderne i forvaltningen, vil dine daglige arbejdsopgaver primært være at skabe overblik, planlægge samt sikre fremdriften gennem alle projektfaser med henblik på i sidste ende at kunne levere gode og brugbare løsninger til forvaltningens kunder, både internt i ADST og på koncernfælles projekter.

Du vil i jobbet komme til at samarbejde med kollegaer i ADST samt i øvrige styrelser, hvorfor evnen til at håndtere mange interessenter er væsentlig. Som projektleder forventes det, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne, og at du kan anvende din allerede opnåede viden på området.

Vi gør brug af den nyeste Microsoft stack, herunder anvender vi primært Power Apps, Power Automate og PowerBI, til at skabe fremtidens løsninger.

Vi har i kontoret en "makkerordning", som betyder at vi sørger for en grundig introduktion og oplæring. Det vil dog være en fordel, hvis du har tidligere erfaring med projektledelse indenfor IT.

Holistisk tilgang til digital understøttelse af processer i ADST.
Du har en relevant uddannelse kombineret med interesse for projektledelse af udvikling og implementering af Power Platform løsninger. Du har en struktureret tilgang til opgaven og det er vigtigt, at du har lyst til at lære, at afkode forretningens udviklingspotentiale og behov via bl.a. facilitering.

Igennem din onboarding, vil du blive i stand til at forstå og sætte dig ind i forretningens behov, så du kan sparre og udfordre på de opgaver, du får. Derudover skal du kunne sikre en god proces, så vi sikrer løsninger, som understøtter forretningens evne til at levere produkter af høj kvalitet.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har erfaring med IT-projektledelse
  • Har stor lyst til at lære, at arbejde med Microsofts nyeste produkter.
  • Har arbejdet med Microsoft produkter, gerne kendskab til PowerApps, men det er ikke et krav.
  • Har gå-på mod, samt lyst og evner til at drive dine opgaver
  • Har en god forståelse for digital applikationsunderstøttelse på tværs af organisationen.
  • Er en dygtig sparringspartner, har gode kommunikative evner og finder dig til rette i en understøttende rolle.
Du får til opgave, at koordinere og gennemføre opfølgning på tværs af styrelserne. Det er derfor vigtigt, at du formår at formidle dig både i skrift og i tale – på alle niveauer i en stor politisk ledet organisation.

Dit kontor
Du bliver en del af et kontor, som varetager tværfaglige projekter i forbindelse med data, analyse, processer og digitalisering. Herunder arbejdes der med koncernfælles ledelsesinformation, og proceskortlægninger. Du bliver en del af et ambitiøst arbejdsmiljø, hvor faglig sparring er i højsædet. Du skal derfor have lyst til at indgå i et fagligt fællesskab og samarbejde med resten af kontoret.

Dit team
Du bliver en del af Power Platform teamet, hvor samarbejde og det at løfte i flok vægtes højt, for at sikre, at opgaven kommer helt i mål, mens vores faglige standard holdes.

Arbejdsmiljø præget af samarbejde og udvikling
Du kan se frem til at blive en del af et engageret og tillidsbaseret arbejdsmiljø præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes, og hvor der er plads til videreudvikling. Desuden tilbyder vi en alsidig hverdag, hvor dine arbejdsopgaver påvirkes af forretningens nuværende behov og efterspørgsler. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Kontrakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning senest søndag d. 16. oktober 2022.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Carsten Bastholm Dahl på tlf. 72 37 28 97 eller teamkoordinator Mads Peter Jørgensen på tlf. 72 38 92 91.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Vi forventer ansættelsesstart 1. december 2022 eller hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Administrations- og Servicestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Herning
Brændgårdvej 10
7400 Herning
Tlf
72388884
Kontaktperson
 
Tlf
72372897
Adresse
7400 Herning
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-09-2022
Udløber
16-10-2022
Kviknummer
LJA-84061795
Jobtype
Fuldtid
Fag
IT
Beliggenhed