Gem annonce

Koordinerende sagsbehandler til Ungeguiden

Silkeborg Kommune

Silkeborg, Midtjylland

Indrykket
17-12-2020

Del dette job

Kontakt
Silkeborg Kommune
Drewsensvej 60
8600 Silkeborg
Tlf
24642390
Kontakt
 
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-12-2020
Udløber
17-01-2021
Kviknummer
LJA-81496003
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialvæsen

I Beskæftigelsesafdelingen gør vi ord til handling, når vi siger, at vi tror på den unge og på fællesskabet. Vi er konsekvente og lader tillidsdagsordenen gennemsyre alt vores arbejde. Vi er på forkant med udviklingen, og vi har tillid til, at vi lykkes, når vi vil det sammen. Derfor er der et stort engagement om opgaven blandt både medarbejdere og ledere, og derfor lykkes vi rigtig godt med mange af vores indsatser.

Da en af vores koordinerende sagsbehandlere har søgt nye udfordringer, søger vi en koordinerende sagsbehandler, der primært skal arbejde med de 18-29-årige aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Du bliver en del af et team med i alt 11 koordinerende sagsbehandlere, der skal sikre en koordineret helhedsorienteret indsats for de unge, der har komplekse udfordringer, udover ledighed.

Ungeguiden rummer et opgavefællesskab, hvor koordinerende sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, mentorer, fastholdelsesmentorer, uddannelsesvejledere og beskæftigelseskonsulenter arbejder tæt sammen om de unge, vi skal hjælpe. Vores fælles kerneopgave er:
 I Ungeguiden vil vi ved hjælp af en samskabende og empowerment-orienteret tilgang, forankret i høj faglighed, støtte de unge mellem 15-30 år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, i at blive eller forblive selvforsørgende, eller komme på den rette forsørgelse.
 Vi arbejder hele tiden med at tilpasse vores indsatser efter de unges behov, og det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde i en organisation, hvor forandringer er en del af hverdagen.

Samlet set er der ca. 65 medarbejdere i Ungeguiden – heriblandt seks teamkoordinatorer og to funktionsledere.

Som koordinerende sagsbehandler er det dig, der skal sikre koordineringen af indsatsen omkring de ca. 35 unge, som du er i kontakt med. Det er dig, der sammen med den unge og relevante samarbejdspartnere, udarbejder én plan, der overskueliggør de indsatser, der er iværksat samt opfølgning herpå. Det betyder, at du skal trives i det tværfaglige samarbejde, der bl.a. tæller andre kommunale afdelinger, regionspsykiatrien og virksomhederne.

De unge, du kommer til at arbejde med, er unge, der kan være præget af få eller ingen positive erfaringer fra tidligere skolegang, diagnoser indenfor fx autismespektret, angst, depression, udfordringer med rusmiddel mm. Det er en forskelligartet gruppe af unge, der gerne vil og gør deres bedste, med de forudsætninger de har. Det er vores opgave at hjælpe dem i job eller uddannelse alt afhængig af, hvad der er det rigtige for dem.
Vi ved fra forskning, at den virksomhedsrettede indsats er særlig virksom, hvorfor vi har et stort fokus på anvendelsen af disse. Du skal selv forestå etablering og opfølgning på praktikforløb på virksomhederne, ligesom du kan varetage mentoropgaver, hvis det giver mening for den unge. Hvis du ikke har erfaring med dette, er det vigtigt, at du har lyst og mod på at varetage opgaverne.

Vi søger koordinerende sagsbehandlere, der:

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har en anden relevant socialfaglig baggrund.
  • har stor erfaring med målgruppen og beskæftigelseslovgivningen – gerne fra en stilling med myndighedsansvar.
  • har erfaring med kontakt til virksomheder - herunder at etablere praktikker og følge op herpå.
  • har gode IT-kompetencer og ser det administrative arbejde som en naturlig del af arbejdet.
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere, planlægge og strukturere sit arbejde.
  • har en anerkendende tilgang til de unge og dine kolleger med fokus på det, der fungerer.
  • er udpræget teamplayer med fokus på et godt og trygt internt samarbejde, hvor der er plads til refleksion, deprivatisering og sparring.
Vi tilbyder:
  • at du kan blive del af en organisation, hvor det gode arbejdsmiljø og medindflydelse er med til at sikre en høj faglighed i opgaveløsningen.
  • en solid intro til området og opgaverne.  
  • engagerede og fagligt kompetente kolleger, der altid står klar med sparring.
  • et kontinuerligt fokus på, at omsætte det vi kan se virker til drift.
  • en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til et godt grin.
Du kan læse mere om Silkeborg Kommune og Beskæftigelsesafdelingen på:
www.silkeborgkommune.dk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte koordinerende sagsbehandler, Maj Overgaard på 24896505 eller teamkoordinator Lone Rasmussen på 20564357.

Ansøgningsfrist 17. januar 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 21. januar 2021.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Silkeborg Kommune
Drewsensvej 60
8600 Silkeborg
Tlf
24642390
Kontaktperson
 
Adresse
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-12-2020
Udløber
17-01-2021
Kviknummer
LJA-81496003
Jobtype
Fuldtid
Fag
Socialvæsen
Beliggenhed
Gem annonce