FiberVisions a/s søger
En dygtig og engageret laborantpraktikant til vort driftslaboratorium
Søger du en laborantpraktikplads i en international virksomhed, hvor du kan udvikle dig både personligt og fagligt, så søg stillingen som laborantpraktikant hos FiberVisions a/s.
Vi tilbyder dig en spændende hverdag med afvekslende opgaver, hvor du vil få et godt indblik i, hvad det betyder at servicere en produktion, der kører i døgndrift. Du vil stifte kendskab med færdigvarekontrol af såvel halvfabrikata som færdige fibre - herunder måling af diverse fiberegenskaber såsom trækstyrke, fugtindhold, friktion og ekstraktion af olier. Du vil også få kendskab til mikrobiologi og udfærdigelse af analysecertifikater.
Du kommer til at arbejde sammen med gode kollegaer i et velfungerende laboratorium. Hverdagen er travl, og vi har et tæt samarbejde med hele organisationen.
Vi forventer, at du
- er ansvarsbevidst, udadvendt og samarbejdsvillig
- er service-minded, selvstændig og målbevidst
- er kvalitetsbevidst og har ordenssans
- har flair for IT
- er initiativrig og fleksibel – og kan lide at have travlt
FiberVisions er en 100% eksporterende virksomhed, så koncernsproget er engelsk. Vi stiller store krav, men til gengæld forsøger vi også at skabe en god arbejdsplads, hvor du og dine kolleger trives og udvikles. FiberVisions er ejet af den internationale koncern Indorama Ventures Public Company Limited med hovedsæde i Bangkok.
Er du interesseret i at høre mere om praktikpladsen, er du velkommen til at kontakte laboratoriechef Winnie Follmann på telefon: 7994 2262.
Aflønning i henhold til Industriens Overenskomst.
Har du lyst til at være en del af vores travle hverdag blandt dygtige, engagerede kollegaer i et internationalt miljø, så søg stillingen via nedenståene link til vores rekrutteringssystem. Laborantpraktikant (innomate.com)
Tiltrædelse pr. 1.9.2022.
Ansættelsesprocessen afsluttes, når vi har fundet en relevant kandidat.