Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til kontrol og service

Skatteforvaltningen, Skive

Skive, Vestjylland

Indrykket
04-03-2021

Del dette job

Kontakt
Skatteforvaltningen, Skive
Jægervej 2
7800 Skive
Tlf
72371821
Kontakt
 
Tlf
72389864
7800 Skive
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-03-2021
Udløber
10-03-2021
Kviknummer
LJA-81788271
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kontor og administration, Jura og retsvæsen, Økonomi, Human Resources

Har du revisionskompetencer, sagsbehandlingserfaring eller kontrolerfaring og kunne du tænke dig varierende arbejdsdage, med kontrolbesøg i virksomheder og sagsbehandlingsopgaver? Så er det dig vi mangler i Afgifter 6 i Skive.

I Afgifter har vi ansvar for at kontrollere, at danske virksomheder betaler den rette afgift. På afgiftsområdet arbejder vi med 35 afgiftslove, og området er under konstant forandring. Vi står derfor overfor en stor og spændende opgave – og den vil vi gerne løse sammen med dig.


Dine opgaver
Du vil blive del af et team som arbejder med kontrol, revision og vejledning af virksomheder i forhold til afregning af Energi- og Miljøafgifter.

Vi arbejder med en proaktiv tilgang til opgaveløsningen - også til dialogen med virksomhederne og deres rådgivere – som både foregår fra kontoret og ude i virksomhederne.

Sagerne kan være komplekse og vi skal derfor kunne kommunikere vores afgørelser klart og målrettet.

Du vil løbende have et tæt samarbejde med dine kollegaer, som også vil sikre at du kommer godt ind i dine nye arbejdsområder, når du starter i Afgifter. Du gennemfører et introduktionsforløb bestående af både intern undervisning og egentlig sidemandsoplæring.


Dine kompetencer
Vi søger først og fremmest dig, som har lyst til at arbejde med Afgifter. Du har revisions- og regnskabsmæssige kompetencer, som du kan have opnået på forskellig vis – fx fra en teoretisk uddannelse på universitet, internt i Skat eller lignende, eller via arbejdserfaring fra Skatte- eller Momsområdet. Har du erfaring med virksomhedskontrol eller erfaring med sagsbehandling indenfor moms-, afgiftsområdet er det en fordel, men absolut ikke et krav.

Vi søger en kollega der:

  • kan træffe selvstændige beslutninger
  • prioriterer teamarbejde
  • kan bevare overblikket
  • trives med den udadvendte kontakt med virksomheder og rådgivere og kan udtrykke sig klart og professionelt i både skrift og tale
  • med engagement og professionalisme sikrer virksomheder og rådgivere ordentlig og pålidelig behandling.
  • er villig til at lære nyt og åben for udfordringer
  • foruden kontrol også kan informere og vejlede, samt har flair for it og dataanvendelse


Dine kollegaer og din udvikling i Afgifter
Du vil blive del af Afgifter 6 i Skive, som rummer ca. 20 gode kollegaer og en leder. Vi løfter i flok og sikrer at vi når i mål med vores opgaver, men der er samtidig plads til humor og sociale tiltag. Du vil blive en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af selvstændigt ansvar, med indflydelse og en kultur, der prioriterer samarbejde og faglig sparring.

I Afgifter sætter vi din udvikling og trivsel i højsædet. Udover grundig oplæring og daglig sparring med dygtige kollegaer, tilbyder vi dig et internt undervisningsforløb fra du starter i Afgifter, samt adgang til relevante eksterne uddannelser.

Vi tilbyder i Afgifter:

  • en afdeling med ca. 130 medarbejdere, fordelt i 6 enheder i Danmark
  • en bred opgaveportefølje idet enhederne samarbejder i projekter, med fokus på kontrol, vejledning mv. inden for illegal indførsel af afgiftspligtige varer, varebaserede afgifter, energi- og miljøafgifter og tinglysningsafgiften
  • en fleksibel arbejdsplads der tager hensyn til det hele menneske
  • et godt introduktionsprogram med sikring af bedst mulig opstart i enheden og opgaven
  • mulighed for kompetenceudvikling og videre-/efteruddannelse
  • en spændende og afvekslende arbejdsdag med til tider korte deadlines
  • gode kollegaer der er åbne og imødekommende


Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest d. 10. marts 2021. Første samtaler forventes afholdt i uge 11 og eventuelt anden samtaler herefter. På grund af COVID-19 situationen er det forventningen at samtalerne gennemføres på Teams. Tiltrædelse snarest eller d. 1. maj 2021.

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Ebbe Alvin Sørensen på tlf. 7238 9864, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Skattecenter Skive, Jægervej 2, 7800 Skive.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.


Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Skive
Jægervej 2
7800 Skive
Tlf
72371821
Kontaktperson
 
Tlf
72389864
Adresse
7800 Skive
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-03-2021
Udløber
10-03-2021
Kviknummer
LJA-81788271
Jobtype
Fuldtid
Fag
Kontor og administration, Jura og retsvæsen, Økonomi, Human Resources
Beliggenhed