Vi opnormerer og søger en ny kollega til vores råstofteam: Der er tale om en stilling på 37 timer/uge i en 2-årig periode. Vi håber på at stillingen senere kan blive til en fastansættelse. Du skal indgå i Region Midtjyllands kontor for Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling på kontoret i Viborg.
Du kommer til at indgå i råstofteamet med følgende hovedopgaver:
- Sagsbehandling i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding
- Tilsyn i råstofgravene i forbindelse med opfølgning på stillede vilkår og henvendelser
- Undersøgelser til vurdering af nye råstofforekomster
- Miljøkonsekvensvurdering (VVM)
- Kommunikations- og myndighedsopgaver der er knyttet til opgaveløsningen og sikring af god dialog med de berørte parter
Du kan læse mere om råstofopgaven på
www.raastoffer.rm.dkVi tilbyder:
- En arbejdsplads med stor grad af frihed under ansvar
- Et spændende og udviklende job med dygtige og engagerede kolleger
- Et rart arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til succes
- Et inspirerende fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på at være fagligt funderede
I vores kontor er vi organiseret i teams i forhold til opgaveløsningen. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel tone i et livligt og åbent kontormiljø. Råstofteamet består af 8 personer med forskellig uddannelse og baggrund. Ud over råstoffer og jordhåndtering arbejder vi bredt med miljø, klima, bæredygtighed – og meget mere. I kontoret er der ansat ingeniører, miljøteknikere, biologer, geologer, landinspektører og andre AC'ere og HK'ere med meget brede og blandede erfaringer. Der vil i stillingen være samarbejde med medarbejdere i andre arbejdsopgaver ud fra kontorets behov og egne interesser og kompetencer.
Kompetencer Der vil blive lagt vægt på, at du:
- har erfaring med offentlig administration, med vægt på arbejde med tilladelser og miljøvurdering samt føre tilsyn
- har en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse eller en anden relevant baggrund
- evner direkte, ærlig og udadvendt kommunikation med såvel borgere, virksomheder og andre myndigheder samt kolleger
- er god til at indgå i et tværfagligt samarbejde og har lyst til at arbejde i teams
- kan arbejde systematisk og vedholdende med en opgave indtil resultatet er opnået
- har evne og vilje til selvstændigt at træffe beslutninger
- er loyal over for aftaler og beslutninger truffet i fællesskab
- er åben over for idéer og er god til at se tingene fra andres perspektiv
- trives med alsidigt arbejde - såvel teknisk-faglige opgaver som mere rutineprægede administrative opgaver
- er fagligt engageret og god til kundebetjening
Kan du samtidig lide at bevæge dig i et komplekst felt med mange interesser, hensyn og jura, men også med brug for fordybelse omkring natur, vand, geologi og bæredygtighed - så er du måske vores nye kollega i råstofteamet.
Region MidtjyllandRegion Midtjylland har som målsætning at være effektiv og have fokus på at skabe gode løsninger for borgere og virksomheder i samarbejde med kommuner og andre myndigheder. Du kan læse mere om Region Midtjylland på
hjemmesiden www.rm.dkVi har flekstid og attraktive efteruddannelsesmuligheder. Løn efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 9. og 10. februar 2021
Tiltrædelse: Snarest muligt eller 1. april 2021
Jobtype: 2-årig ansættelse med mulighed for fastansættelse
Kontaktperson: Rolf Johnsen, Kontorchef, tlf. 29620830 - Lars Ernst, Teamleder, tlf. 78411940
Hjemmeside: www.rm.dkDa Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.