Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

NJORD Law Firm søger advokatsekretær inden for insolvens og selskabsret

NJORD Law Firm Advokatpartnerselskab

Silkeborg, Midtjylland

Indrykket
20-08-2021

Del dette job

Kontakt
NJORD Law Firm Advokatpartnerselskab
Godthåbsvej 4
8600 Silkeborg
Kontakt
Pernille Ringsted
Tlf
77401176
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-08-2021
Udløber
15-10-2021
Kviknummer
LJA-82548805
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kontor og administration, Økonomi, Jura og retsvæsen

NJORDs team inden for insolvens og selskabsret er specialiseret i konkurs og rekonstruktion og kan rådgive virksomheder og kreditorer, når krisen rammer, så den bedst mulige løsning i fællesskab findes. Kunne du tænke dig at blive en del af vores team? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som advokatsekretær inden for insolvens og selskabsret til vores kontor i Silkeborg.

Hos os kommer du til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens dygtigste advokater i et fagligt miljø på allerhøjeste niveau, som bidrager til at videreudvikle dit potentiale.

Dine kompetencer

Du har kendskab til og erfaring med insolvensret, og du er rutineret i forhold til at arbejde selvstændigt med selskabsret, herunder stiftelse af selskaber, ændringer af kapitalforhold, anmeldelse af likvidationer osv.  Du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team, og du overholder altid deadlines. Gode IT-færdigheder og generelt flair herfor er en nødvendighed. Struktur, stabilitet og øje for detaljen er en naturlig del af din faglighed.

Du trives med både udfordrende opgaver og rutineopgaver. Du er god til at skabe overblik og bevare motivationen i en hektisk hverdag på et kontor, hvor tiden aldrig står stille. Det er afgørende, at du sætter kvalitet i dit arbejde højt, ligesom flair for tal er nødvendigt. På dansk kommunikerer du skarpt, så dit budskab altid er let forståeligt. Du har en positiv og imødekommende holdning og er drevet af et personligt engagement. Både advokaten og klienten får altid den bedste service hos dig, og du håndterer opgaverne smidigt og effektivt.

NJORD tilbyder

Selvstændigt arbejde vil være en del af din hverdag, og du vil være med i den daglige sagsstyring og behandling af sagerne. Dit arbejde vil bl.a. bestå i behandling af konkursboer, administrativt arbejde, kontakt til kreditorer, klienter og myndigheder.

NJORD investerer i at skabe et miljø, der understøtter udviklingen og udfoldelsen af hver enkelt medarbejders talent. Vi har et stærkt team af sekretærer, der har et indgående kendskab til sagerne og er der for hinanden. Du vil blive en del af dette team, og I vil på tværs af lokationer arbejde med og samarbejde om opgaverne i insolvens og selskabsret.

Hvorfor NJORD?

NJORD er meget mere end en førende advokatvirksomhed. Vi har en afslappet og mangfoldig virksomhedskultur, som giver plads til selvstændighed, ansvarlighed og ikke mindst forskellighed. Vi værdsætter et stærkt fællesskab og lægger vægt på det sociale.

Respekt er en kerneværdi – derfor arbejder vi for at skabe retfærdige løsninger for vores klienter. Med juraen i ryggen tager vi ansvar ved også at kæmpe for dem, hvis stemmer ikke bliver hørt – dette gør vi bl.a. i sager om digitale krænkelser. Det er vi stolte af.

Er du den, vi søger?

Opfylder du ovennævnte? Så send din ansøgning vedlagt CV og anden relevant dokumentation for erhvervserfaring til job@njordlaw.com. Mærk ansøgningen ”Advokatsekretær, insolvens og selskabsret” og noter tydeligt i ansøgningen, at du giver tilladelse til, at din ansøgning deles med dem, for hvem den er relevant. Samtaler gennemføres løbende, og tiltrædelse forventes snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Conni Falkner på tlf. 77 40 11 98. Ansøgninger behandles straks efter modtagelsen, og samtaler gennemføres løbende. Tiltrædelse forventes snarest.

I NJORD løser vi udfordringer for klienter nationalt og internationalt fra vores kontorer i Aarhus, København, Silkeborg, Riga, Tallinn og Vilnius. NJORD er Danmarks ottende største advokatfirma. Vores 250 medarbejdere rådgiver både private og erhvervslivet inden for mere end 30 forretningsområder på mere end 25 sprog. Dette gør os til et af de stærkeste internationale advokatfirmaer i Norden.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation
NJORD Law Firm Advokatpartnerselskab
Godthåbsvej 4
8600 Silkeborg
Kontaktperson
Pernille Ringsted
Tlf
77401176
Adresse
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-08-2021
Udløber
15-10-2021
Kviknummer
LJA-82548805
Jobtype
Fuldtid
Fag
Kontor og administration, Økonomi, Jura og retsvæsen
Beliggenhed