Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Områdeleder søges til Hjemme- og sygeplejen / Akutfunktionen i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sundhed og Omsorg

Ringkøbing-Skjern, Vestjylland

Indrykket
25-10-2019

Del dette job

Kontakt
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing
Kontakt
 
6950 Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-10-2019
Udløber
18-11-2019
Kviknummer
LJA-76799671
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kontor og administration, Økonomi, Jura og retsvæsen, Offentlig, Ledelse, Human Resources

Vil du være med til at oprette et akutteam i Ringkøbing-Skjern Kommune? Vil du være med til at præge udviklingen i det nære sundhedsvæsen og sætte en retning for vores sygepleje? Så er du netop den leder, vi søger.

Stillingen er helt ny, da der 1. september 2019 var en omorganisering, hvor vi gik fra en geografisk inddeling til en funktionsinddeling. Det betyder, at du vil få den overordnet ledelse af hele hjemmeplejen og sygeplejen samt akutfunktionen.

Stillingen refererer til Sundheds- og omsorgschefen.

Du vil blive en del af et lederteam på 5, som sammen sætter den strategiske retning i Sundhed og Omsorg. Lederteamet består af sundheds- og omsorgschefen, områdelederen for ældrecentrene og to integrerede ordninger, lederen af Sundhedscenter Vest samt lederen af Myndighedsafdelingen og Faglig Drift og Udvikling. Det er et meget velfungerende lederteam, hvor der er højt til loftet og altid et smil og en hjælpende hånd.

Hjemme- og sygeplejen:
Hjemme- og sygeplejen består af 4 distrikter med hver deres enhedsleder, der vil få reference til dig. Hver enhedsleder har både ledelsen over hjemmeplejen samt sygeplejen i deres distrikt, hvilket i dagligdagen giver et godt samspil lokalt. Derudover er der to integrerede ordninger, der har reference til områdelederen for ældrecentrene, men hvor du vil have det overordnede sygeplejefaglige ansvar i deres hjemme- og sygepleje. Der er sammenlagt omkring 430 medarbejdere i hjemme- og sygeplejen.

Det er en meget veldrevet hjemmepleje, og du vil opleve engagerede og ansvarsfulde ledere.

Ud over ledelsen af hjemmeplejen vil akutfunktionen også blive en del af dit ledelsesområde.

Akutfunktionen:
Akutfunktionen består i dag af 12 akutpladser placeret på Fjordparken, som er et ældrecentre i Ringkøbing. Der er et ønske om at oprette et akutteam med tilknytning til akutpladserne. Der er en forventning om, at akutteamet er kørende fra 4. kvartal 2020.

Dernæst vil der komme et analysearbejde med, hvor akutfunktionen fremadrettet skal have til huse. Aktuelt er vi i gang med en større boliganalyse, hvor vi også er ved at afdække behovet for midlertidige pladser, samt hvilke type pladser der fremadrettet er brug for.

Din opgave vil blive at sikre, at vi lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger på den kommunale akutfunktion, samt at akutfunktionen har et godt samspil med de andre tilbud i organisationen.

Vi er en del af Vestklyngesamarbejdet, som består af 5 andre kommuner, Hospitalsenheden Vest og almen praksis. Igennem dette samarbejde udmønter vi Sundhedsaftalen. Du vil få en stor rolle i at være med til at udvikle det tværsektorielle samarbejde – være brobygger til sygehuset og almen praksis.

Kvalitet- og borgersikkerhed:
Vi har et stort fokus på at arbejde med kvalitet og borgersikkerhed i Sundhed og Omsorg, og har fornylig haft undervisning i forbedringsmodellen til alle vores ledere. Rejsen er først lige startet, så du kan positivt være med til at påvirke denne udvikling. Derudover har vi sat spot på data, både hvordan vi kan arbejde med lokale data i en forbedringstænkning, samt data i et strategisk spor.
 
Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet sygeplejerske og har en relevant lederuddannelse
  • Du har erfaring inden for det tværsektorielle samarbejde – gerne inden for det akutte område
  • Gerne erfaring med ledelse af ledere
  • Du har erfaring med ledelse i forhold til planlægning, drift og økonomi – gerne fra en politisk styret organisation
  • Har erfaring med forbedrings- og kvalitetsarbejdet
  • Du har gode samarbejdsevner. Både i forhold borgere, medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Er udviklingsorienteret og har en positiv tilgang til udfordringer
  • Du er i dit arbejde synlig og nærværende og god til at skabe relationer
  • Du er en god formidler
Vi kan til gengæld tilbyde
  • Et spændende fagområde, hvor du i den grad kan komme til at sætte dit præg på sygeplejen
  • Et godt samarbejde med øvrige ledere og samarbejdspartnere i Sundhed og Omsorg
  • Godt introforløb
  • Høj grad af frihed inden for de gældende rammer
  • Et positivt, fleksibelt og motiveret personale, der er åben for udvikling
  • Stor mulighed for faglig sparring med lederkolleger – du vil blive en del af et godt lederteam
  • Store udviklingsmuligheder
     
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat 1. januar 2020.
Stillingen har base i Ringkøbing.
Ansøgningsfristen er den 18. november 2019.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. november 2019. Vi anvender test ved udvælgelsen.

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" herunder. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
 
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte områdeleder Vibeke Drachmann på 9974 1662 eller mobil 2160 9271 eller Sundheds- og omsorgschef Anja Thoft Bach 9974 1046 eller Mobil: 2212 7530.

Læs mere om Ringkøbing- Skjern Kommune, vores værdier på www.rksk.dk

Du kan finde Ringkøbing-Skjern Kommunes ledelsesgrundlag på www.ledelse.rksk.dk og du kan få tilsendt stillingsbeskrivelse ved henvendelse til Bente Dvinge på bente.dvinge@rksk.dk eller 9974 1133.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5688d45c)

Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing
Kontaktperson
 
Adresse
6950 Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-10-2019
Udløber
18-11-2019
Kviknummer
LJA-76799671
Jobtype
Fuldtid
Fag
Kontor og administration, Økonomi, Jura og retsvæsen, Offentlig, Ledelse, Human Resources
Beliggenhed