Vi søger en stærk økonomiansvarlig til ABC Pavilloner - Engesvang - Jylland
Som økonomichef bliver du ansvarlig for regnskabsafdelingen i ABC Pavilloner samt tilhørende søsterselskaber i Dansk ABC Holding ApS. Bogholderiet består af to regnskabsmedarbejder og dig som ny økonomiansvarlig. Der er et tæt samarbejde i afdelingen, hvor man hjælper hinanden.
Primære arbejdsopgaver:
- Overordnet ansvar for alle økonomi- og bogholderifunktioner samt deltagelse i de daglige driftsopgaver i bogholderiet
- Udarbejde månedsrapporteringer til ledelsen
- Udarbejdelse og forberedelse af årsregnskab
- Ansvarlig for efterkalkulationer
- Indberetninger til SKAT m.m.
- Samarbejde med bogholder i vores Litauiske selskab
- Ad hoc-opgaver
Kompetencer:
- Superbruger i Navision og Excel
- Kan lide økonomi A-Z, hvor ledelsesansvar og operationelle økonomiopgaver går hånd i hånd
- Engelsk i skrift og tale
Personlige kompetencer:
Du har en regnskabsmæssig baggrund og har flair for tal. Din tilgang til opgaverne er struktureret, grundig og kvalitetesbevidst, og du sætter en ære i at aflevere et korrekt og gennemarbejdet stykke arbejde. Samtidig er du selvkørende, fleksibel og tager ansvar for dine arbejdsopgaver.
Uddannelse:
Erfaring er vigtigere end uddannelse.
Vi tilbyder:
- En handlekraftig, solid midtjysk virksomhed, hvor du kommer til at arbejde tæt med dygtige og engagerede kollegaer med et rigtig godt arbejdsmiljø med en frisk, humoristisk tone og et stort fokus på medarbejder trivsel
- Løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist: Gerne hurtigst muligt, idet der vil blive holdt løbende jobsamtaler.
Ansættelsesdato: Gerne hurtigst muligt.
Hvis du er den vi søger, så send din ansøgning og CV beskrevet med arbejdsopgaver og resultater til job@abcpavilloner.dk. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Kjeld S. Facius på telefon + 45 2361 2630.
ABC Pavilloner A/S og Concept Living A/S by abc er en del af Dansk ABC Holding ApS med flere søsterselskaber. Virksomhederne bygger kontor, boliger, institutioner, skoler og mandskabsfaciliteter til midlertidigt eller permanent brug i fleksibelt, bæredygtigt præfabrikeret modulbyggeri.