Sygeplejerske til Sengeafsnit for Ældresygdomme
- et alsidigt og anderledes afsnit
I en stilling hos os får du….
Et individuelt introduktionsprogram og oplæring i trygge omgivelser. Vores erfaring viser, at dette er med til at give vores sygeplejersker et godt fundament og sikre en høj, faglig kvalitet.
Stillings og funktionsbeskrivelse
Vi tager godt imod dig
Vi er et tværfagligt afsnit med sygeplejersker, social –og sundhedsassistenter, fysio– og ergoterapeuter, læger, lægesekretærer og serviceassistenter, der sammen løser opgaverne hos os. Vi elsker at få nye kollegaer, og du vil blive budt velkommen af en fagligt dygtig personalegruppe, der sætter en ære i at passe godt på hinanden og have det godt og sjovt sammen.
Se med her, hvor 2 af vores sygeplejersker fortæller, hvordan det er at være ansat i afsnittet:
https://region-midtjylland.23video.com/video/82447062/elena-mikkelsen-trivsel-og-ansvar
https://region-midtjylland.23video.com/video/82447045/katrine-rydborg-nygaard
Når vi passer godt på hinanden, kan vi passe godt på patienterne
Vi modtager vores patienter direkte fra Akutmodtagelsen. Vores patientkategori er de geriatriske patienter med medicinske og/eller sociale problemstillinger. Derudover modtager vi også geriatriske patienter med hoftenære frakturer.
Du vil derfor hos os tilegne dig kompetencer inden for akutte tilstande, medicinsk sygepleje, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, præ- og postoperativ sygepleje og de helt grundlæggende sygeplejeopgaver. Du får her muligheden for at specialisere dig inden for geriatrien, der kalder på en bred vifte af sygeplejekompetencer tilpasset den syge ældre patient.
De mangeartede problemstillinger giver dig mulighed for at udvikle dine organisatoriske kompetencer. Du bliver ekspert i at prioritere dine sygeplejeopgaver i et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind, så patienten oplever en helhedsorienteret pleje og behandling. Dine kommunikative evner spiller en stor rolle i samarbejdet med patienten, pårørende og både tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Har du lyst til en rundvisning i vores skønne afsnit - eller måske prøve at komme og se, hvordan vi arbejder, eller har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Lindschouw på tlf. 40235758.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men individuelle hensyn og ønsker ift. timeantallet kan imødekommes. Ligeledes imødekommes individuelle ønsker om vagttyper, så om du ønsker dag/aften, dag/nat eller ren aften eller nat, så finder vi ud af det. Vi arbejder hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Ansøgningsfrist er fredag 25. april 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, efterhånden som vi modtager ansøgningerne.
Ansættelsestidspunkt er 1. juni 2023 eller efter aftale.