Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udvikler til fremtidens BI analytics platform i Forsvaret

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Viborg, Midtjylland

Indrykket
10-09-2022

Del dette job

Kontakt
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Herningvej 65
7470 Karup J
Tlf
72819157
Kontakt
 
Tlf
72819128
7470 Karup J
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-09-2022
Udløber
09-10-2022
Kviknummer
LJA-84017292
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT

Vil du være en vigtig spiller i den fremtidige udvikling af BI og analytics i Forsvaret?

I en tid hvor cyber, digitalisering og data betyder mere dag for dag, har vi brug for en nysgerrig og engageret medarbejder, der kan være med til for at skabe de bedste rammer for Forsvarets data og analytics.

Business Intelligence og analytics området i Forsvarsministeriets koncern er klar til at tage det næste skridt på sin rejse, mod at understøtte koncernen i at blive mere datadrevet.

Om os

Koncern IT er ansvarlig for at drive, vedligeholde og udvikle Forsvarets IT og i det hele taget digitalisere Forsvarsministeriets koncern. Organisationen tæller omkring 700 medarbejdere (ca. 1/3 militære og 2/3 civile) og er dermed blandt de største i den offentlige sektor.

I BI organisationen arbejder vi som et hold og deler både viden og ansvar, og vi har et godt arbejdsmiljø præget af humør, begejstring og gensidig respekt. Vi støtter hinanden i både opgaveløsningen, beslutningsfaserne og vidensdelingen. Du vil stå skulder mod skulder med erfarne og skarpe kollegaer, som elsker at dele ud af deres viden og blive udfordret af nye ideer.

Om stillingen

Du ansættes i DeMars Business Intelligence sektionen (DBI) som er en del af en BI organisation bestående af fastansatte medarbejdere både fra DBI og fra departementets BI&A team og eksterne IT konsulenter. Her er vi opdelt i opgaveorienterede teams som i høj grad er selvbestemmende, i forhold til opgaveprioriteringen.

DBI har ansvaret for drift, vedligeholdelse og udvikling af Koncernens nuværende BI-platform som er en SAP-baseret Business Warehouse, Business Objects samt Celonis. Vi kigger samtidig på, hvad det naturlige næste skridt er i rejsen for at understøtte den digitale koncern vha. advanced analytics. Forsvaret har en vision om, at beslutninger fremadrettet i højere grad skal baseres på data. Derfor er vi i BI organisationen ved at undersøge fremtidens analyseteknologier.

Du vil i samarbejde med dit team, få ansvaret for planlægning og gennemførelse af større udviklingsopgaver såvel som løbende vedligeholdelsesopgaver. Desuden vil faglig formidling og vidensdeling samt rådgivning, information og støtte være væsentlige dele af dit arbejdsområde.

Den teknologiske udvikling fortsætter til stadighed, og som en del af teamet vil du være med til at udstikke den fremtidige retning.

Der er rig mulighed for at udvikle dig både via fagligt udfordrende opgaver, samt ved at få ansvaret for egne opgaver og projekter. Der er endvidere mulighed for kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser og seminarer.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en lang eller videregående uddannelse, og så er det ikke afgørende om det er inden for teknologi og IT eller om det er inden for erhvervsøkonomi, humaniora, samfundsvidenskab eller noget helt andet. Det afgørende er, at du har et nysgerrigt mind-set og naturligt søger løsninger på udfordringer selvstændigt.

Herudover skal du også have et skarpt fokus på at udvikle brugbare løsninger, som skaber værdi for brugerne.

Afdelingens ansvarsområde spænder vidt og er i gang med en udvikling hen imod et større udvalg af analysemuligheder. Vi er i gang med at transformere udviklingen i en mere agil retning, og lysten til at indgå i et dynamisk miljø, hvor vi udfordrer rammerne er derfor essentielt.

Erfaring med et eller flere af nedenstående teknologier, vil være et plus, men ikke krav:
• SAP Analytics og SAP Analytics Cloud
• SAP Business Intelligence (BI)
• Business Warehouse (BW)
• Business Objects (BO)
• Power BI
• Artificial Intelligence
• Machine learning

Det vigtigste er dog at du besidder et drive for at lære og suge til dig af viden som du omsætter til praksis.

I øvrigt skal du kunne udtrykke dig flydende på dansk i skrift og tale, ligesom du skal kunne læse og forstå teknisk engelsk.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Ansættelsesstedet er Ballerup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Business Intelligence sektionen Lotte Gjevnøe Mortensen, på FMI-KI-CHDBI@MIL.DK eller på telefon 2557 4637.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 09. oktober 2022. Samtaler holdes løbende, så tøv ikke med at søge allerede i dag! Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Send os din ansøgning og dit CV via linket i ”søg den ledige stilling”, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves det, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til, hvis behovet opstår, at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. Det kræver alt fra IT-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem IT ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.

DBI er en del af Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI), som er en division under FMI. KAKI driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.

Læser du stadig med?
Og har du lyst til at vide endnu mere om dine karrieremuligheder ved Koncern IT, og hvordan du søger, kan du gøre det hér: www.karriere.forsvaret.dk/job/kaki.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Herningvej 65
7470 Karup J
Tlf
72819157
Kontaktperson
 
Tlf
72819128
Adresse
7470 Karup J
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-09-2022
Udløber
09-10-2022
Kviknummer
LJA-84017292
Jobtype
Fuldtid
Fag
IT
Beliggenhed