UDVIKLINGSCHEF TIL IKAS T BYMIDTE
En gruppe af ejere og lejere af butikker i Ikast midtby har sammen med en række andre gode græsrødder og ildsjæle besluttet, at vi vil udvikling og ikke afvikling af forretnings- og cafélivet i Ikast. Derfor søger vi en dynamisk udviklingschef, som kan stå i spidsen for et nystiftet selskab, hvor vi i samarbejde med Vores Ikast og Strøgcentret Ikast skal sikre, at der er gang sagerne og sang i gaderne.
Opgaven byder på tiltrækning af nye butikker og butikskoncepter i Ikast midtby og samtidig være med til at skabe såvel kommercielle som underholdningsmæssige aktiviteter, som kan skabe øget trafik og omsætning. Både tiltrække kunder fra omegnsbyerne og fastholde de lokale som kernekunder.
Arbejdet kommer til at foregå i nært samarbejde med citychefen i Vores Ikast. Følgende egenskaber vil blive vægtet højt:
Til gengæld kan vi tilbyde et udviklende job, i en by hvor dine samarbejdspartnere vil dig. Du får domicil sammen med citychefen i attraktivt kontorfælleskab med adgang til kantine og mødefaciliteter. Ikast by har ca. 16.000 indbyggere og er den tredjestørste i det gamle Ringkøbing Amt, og byen råder over landets indtil nu eneste overdækkede gågade. Og din indsats og dine kvalifikationer vil blive matchet på fornuftigt niveau via god grundløn og resultatkontrakt.
Tiltrædelse: Forår 2019.